Michael Aagaard er en af de danskere, hvis ikke den danske, der ved mest om at skrive en webtekst der får brugeren til at gøre det man ønsker. Han interesserer sig meget for de psykologiske virkemidler man kan benytte sig af når man skal formulerer en tekst, således at man bliver i stand til at få flest mulige af de besøgende til at udføre en given handling. Det kan være en helt kort tekst der skal overtale brugeren til at tilmelde sig et nyhedsbrev eller en lidt længere der skal få de besøgende til at støtte brystkræft.

Michael Aagaard har været så flink at skrive en masse af sine bedste tips og tricks ned i en 60 siders e-bog, som han oven i købet forærer gratis væk!

Bogen indeholder blandt andet en lang række eksempler fra den virkelige verden, hvilket jeg personligt synes er super fedt, så det hele ikke bliver en række tom snak og tænkte eksempler. Bogen lærer dig blandt andet at fokusere på relevans af den tekst du skriver i forhold til din målgruppe, så du rammer dem lige i maven, men også hvor meget information der er nødvendig at give på et givent tidspunkt i processen.

Michael er ligesom mig en stor fan af splittests til at finde frem til den mest optimale webtekst og derfor indeholder bogen en masse god information om at bruge splittests og få mest ud af dem. I den forbindelse har jeg fået lov at skrive et gæstekapital i bogen om selve statistikken bag splittests og om at forstå vigtigheden af størrelsen på stikprøven og lignende. Men det kan du læse meget mere om i bogen, så skynd dig at hente den gratis her.

God læselyst!