Jagttegn noter 2018

Lovgivning

  • Svar nej til alt med ringmærkning
  • Jagtretten følger brugsretten, medmindre andet er aftalt, så man kan godt forpagte jorden, men bevare jagtretten
  • Der må ikke drives jagt fra offentlig vej
  • Man skal mindst være 18 år for at drive jagt alene
  • Må to 17-årige drive jagt alene? Nej
  • Alle må udstoppe jagtbare arter til privat brug
  • Jagttegn forsikring gælder kun skader i forbindelse med jagt.
  • Der er ingen forsikring hvis man står på en mark og kaster lerduer og der sker en ulykke
  • Det er kun ved anskudt klovbærende vildt at man har pligt til at rekvirere schweisshundefører
  • Udfodring er ikke tilladt med nedskydning for øje (dvs. bruge lokkemad)
  • Det er lovligt at skyde trækkende ænder henover en foderplads
  • Svømmeænder, dykænder og gæs er de eneste der må skydes før solopgang

Udsætning af vildt og indsamling af æg

  • Fasan, agerhøns, grågæs må udsættes
  • Det er ikke lovligt udsætte nogen vildtarter i Danmark
  • De eneste æg der må indsamles er gråandeæg fra kunstige rugepladser og det kræver ikke jagttegn
  • Dog må der også indsamles æg fra ødelagte reder fra fasan, agerhøns og grågæs (de tre arter man også må udsætte)

Arealer

  • Der må ikke drives jagt på et sammenhængende areal på mindre end 1 hektar
  • Kun ejendommens ejer eller husstand må drive jagt på mindre end 5 hektar
  • Begrænsningen gælder ikke hvis der er indgået aftaler om at flere mindre arealer ligges sammen til mindst 5 hektar

Fælder

  • Max størrelse for fælder er 60 x 60 og 250 i længden
  • Ved mårhunde og ræv må åbningen være 60×60 og ved alt andet (fx mink, ilder og husmår) må åbningen max være 30×30
  • Fælder skal efterses morgen og aften
  • Fælder må ikke være gravet ned
  • Pattedyrsfælder skal være overdækket for oven og siden og der må gerne bruge lokkemad (kød og odsler)
  • Ved fælder til fugle må der ikke bruges kød og odsler, så der bruges æg. Fælden skal ikke være overdækket, så fuglene kan se lokkemaden
  • Fælder er kun til regulering

Kunstigt skjul og skydetårn

  • Sædet i et skydetårn må max være 5 meter over jorden
  • Skydestige skal mindst sættes 130 meter fra nabo, med mindre andet er aftalt
  • Ved skud på fugl må skjul/stige max være 0,5 meter over jorden!
  • Pattedyr må ikke skydes fra kunstigt skjul – ræve og klovbærende må dog skydes, men kun med riffel og kun fra skydetårn/stige
  • Der må aldrig sættes stige/tårn i skel
  • Minimumskrav til areal ved skydetårn er 0,5 ha

Dagjagter

  • Som udgangspunkt må der udlejes dagjagter på alle jagtbare arter
  • Dog ikke på andefugle, vadefugle og vandhøns (blishøne) med undtagelse af opdrættede gråænder og skovsnepper
  • Agerhøns og fasaner er hønsefugle og derfor må der gerne udlejes dagjagt

Fiskeriterritorum

  • Ved pramjagt skal man være 500 meter væk i byzoner
  • Ikke lovligt at skyde hare på fiskeri territorium
  • Man må kun stå op i en båd beregnet til havjagt, ikke på en pram
  • Man må kun stå op og skyde i en stor jagtbåd
  • Motorbådsjagt er oktober til januar.
  • Klovbærende og hare må ikke skydes på vandområde
  • Motorbåd er altid forbudt i ferskvand

Regulering

  • Mindst 18 år for at lave regulering
  • Der er ingen areal-krav ved regulering, kun ved jagt
  • Alle regulering af fugle kræver særskilt tilladelse
  • Pattedyr må reguleres uden tilladelse
  • Man skal være 50 meter fra andres huse
  • Ved regulering må hagl gerne falde ned i anden mands have
  • Der kan gives tilladelse til at regulere husskade og krage med skydevåben og fælder 1. februar til 15. april – ikke hele året
  • Bue og pil må aldrig bruges til regulering

Salg af nedlagt vildt

  • Der må handles med alle jagtbare pattedyr hele året
  • Derudover må der handles med 10 fuglearter
    • Grågås
    • Canadagås
    • Nilgås
    • Gråand
    • Krikand
    • Fasan
    • Agerhøne
    • Ringdue
    • Skovsneppe

Jægerhåndværk

  • Hvad hedder den tale man holder ved jagtens start? Parolen = velkomsttale
  • Man bør altid afholde vildtparade?
  • Altid tjek indvolde for sygdomstegn
  • Sikkerhedsvinkel på 40 grader skal være overholdt ved jagtsituation
  • Ved maveskud skal man være opmærksom på hygiejne
  • Man bærer skudt and i halsen
  • Max 2 skud pr. pattedyr og 3 skud pr. fugl
  • Siddende med skydestok er bedst
  • Hvis jagtejer ikke er med, er det ham der har anskudt der har ansvaret
  • Der nedlægges flere råvildt end kronvildt og dåvildt
  • Det er ikke jagtetisk forsvarlig at skyde mere end 1 stykke kronvildt om året på arealer under 50 ha
  • Man kan skyde 40% af agerhøns ned til 6-7 stykker
  • Ved fasaner skydes kokke, men ike høns
  • Bakterievækst ophører ved 8 grader
  • Klovbærende vildt skal hurtigst muligt nedkøles til 7 grader
  • Småvildt: 4 grader
  • Stryg urin af haren
  • Man skal ikke tage skindet af en hare, det er indvoldene der skal ud
  • Vildt bør hænges i 40 graddage. 4 grader = 10 dage
  • Vildsvin skal altid undersøges for takiner
  • Jæger uden vildthygiejne kursus må kun sælge 15 stykker vildt og 500 stykker småvildt til detailsalg eller bekendtskaber
  • Råvildt aflives med kniv to fingre bagved ørerne (lammer centralnervesystemet)

Afskydning

  • Skyd altid afkom før moderdyr, hvis de går sammen
  • Det er ikke etisk korrekt at skyde en ræv i hovedet
  • Ved bestand i balance, må man skyde 33% og 50% af dem vi skyder skal være lam.

Jagtformer

  • Klapjagt og drivjagt er med hagl
  • Trykjagt er riffel på klovbærende
    • Jægerne står på post
    • Ingen hund

Vildtpleje

  • Flere agerhøns = mindre skov og flere åbne områder
  • Kan mange krager i et område betyde nedgang i agerhøns? Ja
  • Ønsker vi at reducere bestanden, skal der skydes flere rå og lam.
  • Græsstriber er gode
  • Hvis fodring, så skal man starte fodring i august og blive ved hele vinteren!
  • Enten fodrer man hele året eller slet ikke
  • Vildtstriber kan gavne bestanden af hønsefugle
  • Vildtstriber for agerhøns er bedst ved marken, ikke tæt ved skov
  • Barjordstriber gavner agerhøns
  • Natura 2000 er for at beskytte dyr og planter
  • Natura 2000 er naturbeskyttelsesområder, nogle kan være fredet for jagt
  • Biotoper for agerhøns skal være billebanker, insektvolde og vildtager – ikke skov
  • Normalt bruges konsorten hvede til vinterfodring af hønsefugle – ikke havre

Søer

  • 1/3 af selve søen anligges med en min. dybde på 150 cm
  • 1/3 skal være lavere vand
  • 1/3 skal være overgang
  • Man må ikke ændre på søer der er større end 100 m2

Biologi

  • Kraftig formering = høj dødelighed

Monogame:

  • Agerhøns
  • Ringduer
  • Kragefugle
  • Gæs
  • Ænder
  • Rovfugle

Polygame:

  • Alt klovbærende
  • Vildsvin
  • Fasan
  • Hare

Pattedyr

  • Bæver har bred hale og er fredet
  • Råvildt og husmår der har forlænget drægtighed
  • Fasan yngler som 1 årig
  • Grågæs yngler som 3 årig
  • Ederfugl yngler som 3 årig
  • Ræven parrer sig januar-februar
  • Føder ræv normalt i marts-april? Ja, de lever af andre, så de får unger tidligt
  • Ræven føder 4-6 hvalpe 1 gang om året
  • Husmår føder 2-4 hvalpe 1 gang om året
  • Hare føder 2-4 kuld unger om året med 2-4 killinger per kuld
  • Ringduer lægger 2 æg og får flere kuld om året
  • Agerhøns: 10-20 æg i snit (ikke 5-10 eller 20-30)
  • Agerhøns lever ikke i skovområder
  • Agerhøns kan yngler som 1 årig
  • Hare har størst formeringskapacitet
  • Hjortevildt er drøvtyggende
  • Vildsvin er ikke drøvtygger
  • Råvildt kan angribes af svælgbremser
  • Husmår er ikke en inversiv art
  • Husmår gult bryst
  • Skovmår hvidt bryst
  • Husmår er nataktiv
  • Mink er dagaktiv
  • Alt hjortevildt skifter pels sommer/vinter
  • Haren føder 2-4 killinger
    • Yngelpleje er sparsom (kun 1 gang i døgnet kan der dies)
  • Råvildt: brunst juli/august – 2 lam i maj/juni
  • Kronvildt: Brunst september/oktober – 1 lam i maj/juni
  • Dåvildt: Brunst oktober/november – 1 lam i maj/juni
  • 7/8, 9/10, 10/11
  • Vildsvin føder 3-7 grise
  • En flok kronvildt = Rudel
  • En flok råvildt = spring
  • En flok vildsvin = Rotte
  • Mårhund, vaskebjørn, mink, sumpbæver, bisamrotte er invasiv
  • Mink er mørkebrun ikke sort
  • Mink er den eneste som er ensfarvet
  • Der er lige mange dåvildt og kronvildt
  • Flest råvildt
  • Kronvildt
    • Hind har lang snude
    • Spejl går op på ryggen
  • Dåvildt
    • Halen er sort i bredden
    • Parrer sig som den eneste i oktober-november
  • Sika
    • Tynd hvid sort stribe på halen

Fugle

  • Sølvmåger kan spise mange æg fra andre arter? De er altædende
  • Dykænder løber hen af vandet (ude på havet med masser af plads)
  • Svømmeænder letter fra vandoverfladen (mindre søer)
  • Fiskeørn er helt hvid under.
  • Tårnfalk hun og spurvehøg har stor forskel på ryggen!
  • Rørhøg har helt lyst hoved og sorte vingespidser
  • Spurvehøg og duehøg kan ikke kombineres
  • Tårnfalk er rødlig – han har blålig kalot
  • Kolonirugere:
    • Ederfugl
    • Sølvmåge
    • Skarv
  • Råger
  • Knortegås og kortnæbbet gås yngler ikke i DK – resten gør! (KK)
  • Canada gås har sort hoved og hals med hvidt under hagen
  • Viben/hjejlen er svær at skelne i flugt
  • Viben har brede M-formede vinger i flugt – det har hvidklire og stor regnspove ikke
  • Toppet skallesluger vs. stor skallesluger er svære – lange tynde spredte er en toppet
  • Bramgås har hvidt ansigt
  • Knortegås har hvide pletter på siden af halsen
  • Amerikansk skarveand han har blåt næb som den eneste and
  • Dykænder lever af muslinger
  • Sildemåge har mørke vinger og gullige ben
  • Nilgås er invasiv (og det er den eneste invasive gås)
  • Gråand er en svømmeand
  • Fasan og agerhøns kyllinger lever af dyrisk føde – voksne af planteføde
  • Allike er kun grå i nakken – gråkrage på ryg og underside

Sygdomme

  • Skabsmiddel overføres let til hunde og kan overføres til mennesker
  • Hunde skal behandles med shampoo og dyrlæge
  • Hunde skal vaccineres for hvalpesyge og hundesyge
  • Råvildt er plaget af pelslus (giver hårtab sidst på vinteren)
  • Stor bestand giver flere sygdomme, pga. mangel på mad og dermed dårligere imunforsvar
  • Man kan spise råvildt med svælgbremser
  • Råvildtssyge – dyrene skider sig ihjel – sker ved for stor bestand
  • Borelia overføres ved flåt bid
  • Ubehandlet kan give lammelser
  • Skal behandles med pencilin
  • Kan give hjernehindebetændelse
  • I Sverige bør man være vaccineret
  • Skift derfor jagttøj hurtigt og tjek hjortevildt grundigt, da de ofte er ramt

Jagttider

  • Er der jagttid på vaskebjørn? Ja, inversiv art, max jagttid
  • Der er jagttider på alt med klove, også muffloer
  • Jagt på grægæs og krikand skal udlejes mindst 1 år
  • Vildtarter uden jagttid er fredet hele året
  • Svømmeænder, dykænder og gæs må skydes 1,5 time før/efter solnedgang

September – December

  • Svømmeænder (samt januar på fiskeriterritorium)

Oktober – Januar

  • Dykænder

September – Januar

  • Gæs
  • Blishøne
  • Sikahjort
  • Mufflonvædder
  • Vildsvin orne
  • Ræv
  • Husmår

16/9 til 15/10

  • Agerhøne

Oktober – December

  • Fasanhøne

Oktober til januar

  • Fasanhane
  • Sikahind og kalv
  • Råvildt
  • Mufflonfår og lam
  • Vildsvin so og grise

Råbuk:

  • 16/5 til 15/7
  • Kronkalv må skydes i februar

Fredede arter

Rovdyr:

  • Grævling
  • Skovmår
  • Ilder
  • Lækat
  • Brud
  • Odder
  • Sæler

Andefugle:

  • Knortegås
  • Bramgås
  • Dværggås
  • Ederfugl hun
  • Amerikansk skarveand (selvom den er invasiv)
  • Gravand
  • Rødhovedet and
  • Alle skalleslugere
  • Svaner

Andre:

  • Skarver
  • Fiskehejre
  • Rovfugle
  • Ugler

Vandhøns:

  • Grønbenet rørhøne
  • Der er jagttid på blishøne

Vadefugle – alle undtagen:

  • Skovsneppe
  • Dobbeltbekkasiner

Gnavere:

  • Egern

Måger:

  • Alle måger er fredet

Duer:

  • Huldue fredet
  • Ringduen har ikke jagt i september, først i november

Kragefugle:

  • Ravn
  • Skovskade
  • Råge
  • Allike

Våben

  • Våben med ikke ligge lukket i en båd
  • Jagtriffel med fastmonteret støtteben er lovligt
  • Skal gevær være i hylster når man cykler til jagt? Ja!
  • Kan sne i et geværløb være årsag til løbssprængning? Ja!
  • Der findes kombinationsvåben med både hagl og riffel
  • Drilling: 2 hagl og 1 riffel
  • Bockbuchsflinte: 1 hagl og 1 riffel (over/under)
  • Buchsflinte: 1 hagl og 1 riffel (side-by-side)
  • 22LR er standard salonriffel og derfor er sikkerhedsafstand 2000 meter. Magnum er 3000 meter.
  • Projektiler kan ændre retning hvis det rammer en gren
  • Klovbærende skal skydes med ekspanderende blødnæset
  • 3-5000 kilo er trykket ved riffel
  • Trykket ved hagl er 600-900 kilo
  • 400 meter/sekund for hagl (også kaldet V0)
  • 1000 meter/sekund for riffel
  • Der skal cirka 2 kilo tryk ved aftrækkeren på hagl
  • Der anvendes 65, 70, 76, 89 mm kammerlængde til jagt
  • Råvildt må skydes med bue og pil fra skydestige
  • Hagl indskydes på 35 meter med gruppe 7 hagl
  • Ejektoren er oftest indbygget i forskæftet
  • Salonriffel kan fås i forskellige længder: Short, long rifle og magnum
  • Slagstykkerne spændes ved hjælp af spændestængerne når bøssen åbnes
  • Snellen på jagtriflen er en aftrækkermekanisme. Når den er spændt står aftrækkeren meget let. Bør først spændes lige før skud.
  • Bundstykket på en riffel behøver ikke at blive fjernet, når det står i godkendt våbenskab
  • Jagtrifler kan være forsynet med halvskæfte eller fuldskæfte
  • Kaliber 12 er den størst lovlige. 10 er ulovlig
  • Må bruge ned til kaliber 36, som er den mindste
  • Den mest almindelige er kaliber 12 med 70 mm kammerlængde
  • De to løb falder sammen på 35 meters afstand

Ammunition

  • Alt salon våben har rand-tænding
  • Haglgevær og riffel har centraltænding
  • Hvad er sikkerhedsafstand for 2,5 mm? 250 meter!
  • Luftgevær med 4,5 mm til jagt? Nej, det skal være 5,5 mm med 200 meter/sekund
  • Spættet sæl skal skydes med ekspanderende
  • Større end råvildt, må ikke skydes med hagl
  • Haglpatroner er normalt lukket med stjernelukning. Slutskive er mindre udbredt
  • Max 2 patroner i haglgevær halvautomatisk
  • Det er lovligt at skyde ræv med fuldkappet (ikke-ekspanderende) riffel
  • Hagl 5 er 3 mm, dvs. 300 meters sikkerhedsafstand.
  • 3 grams kugle er forbudt, det skal være minimum 3,2 gram til råvildt
  • Krudtet i en riffelpatron er normalt udformet som stangkrudt eller rørkrudt – ikke bladkrudt
  • Blyhagl er forbudt
  • Chokvirkning er størst ved bevægelse

Trangboring

  • Fuld = 1/1
  • Derefter 1/2, 1/3, 1/4
  • Jo mere trangboring, jo mindre diameter ved udmundingen (fuld er derfor mindste diameter)
  • Jo flere stjerner, jo mere åbent er våbnet
  • Trangboring med fuld har 17mm ved udmundingen

Vildt grupper

Gruppe 1: Kronvildt, dåvildt, sika, muflon, vildsvin, spættet sæl

  • 9 gram E100/2700
  • 10 gram E100/2200

Gruppe 2: Råvildt

  • 3,2 gram E100/800
  • Kaliber 12-20

Gruppe 3: Ræv, hare, gås, vaskebjørn, mårhund, sumpbæver og skarv

  • E100/175
  • Kaliber 12-20

Gruppe 4: Ænder, måger, husmår, ilder, mink, vildkanin, bisamrotte, hønsefugle og blishøne

  • E0/150
  • Kaliber 12-20

Gruppe 5: Kragefugle, vadefugle, duer

  • V0/200 m/s
  • 5,5 mm luftgevær
  • Alle haglkalibre

Hunde

  • Anstandsjagt med riffel kræver ikke apporterende hund
  • Apportering = når hunden henter det nedlagte vildt
  • Ikke hund med til riffel og klovbærende, men til fasan